Hav en god fejlkultur

Det er menneskeligt at fejle. Ingen undgår at lave fejl (du er nok stødt på en af mine fejl undervejs; jeg er nemlig en knold til at læse korrektur 😊)

Jeg er sikker på, at du også laver fejl; at dine kolleger laver fejl; at I på et eller andet tidspunkt er kommet til at tale for højt om noget fortroligt eller er kommet til at sende en mail til den forkerte modtager.

Det er så menneskeligt!

Det er til gengæld utilgiveligt, hvis man bevidst sidder sine fejl overhørigt.

Det kan der være mange årsager til.

Det værste eksempel, jeg en gang hørte, var, at medarbejderne blev trukket i løn, hvis de lavede fejl.

Men det kan også blot være, at der er et prestigetab i at fejle. Det kan kræve mod at fortælle om sine fejl.

Gør derfor som den bedste chef, jeg nogensinde har haft. Han sagde: ”Så længe dine fejl ikke koster over ½ million, så er det okay, at du fejler”. Det betød, at initiativer, udvikling og nye veje var velkomne.

Det er klart, at ubetrådte veje vil føre til hændelser og fejl

Det er nødvendigt for at trives og føle sig tryg, at det er anerkendt at fejl forekommer. Og som bekendt så performer vi alle bedre, når vi føler os trygge, dvs. i sidste ende bliver arbejdsopgaverne udfyldt optimalt.

Hvis du vil skabe en god fejlkultur blandt dine kolleger, så er her et par gode råd:

   Anerkend at fejl forekommer

Sæt barren for kvalitet, hvor det er nødvendigt

Slæk på det perfekte - det eksisterer ikke

Sæt en norm for arbejdstempoet; jo højere, jo flere fejl

Lær af dine og andres fejl

Skriv ned, hvordan I løse en fejl

Tag ved lære af jeres fejl

Fortæl åbent og ærligt om fejl

Del jeres fejl på tværs af enheder

Spot, når en fejl sker igen

Overvej, om processen kan automatiseres og minimere evt. fejl

Vis dine kolleger, at du er et menneske på godt og ondt

Udnyt hinandens styrker

Understøt din kollegas svagheder


Var denne information nyttig for dig?

  

­